Når du vil lære noget nyt, så kræver det, at du kan balancere på kanten af det, du kan. Hvis du ikke træder ud af din komfortzone, så sker der ingen forandring.
”Alle ønsker udvikling, men ingen vil forandring”
Kender du det? Der er nok en sandhed i det, og samtidig er der måske også en forklaring på, hvorfor forandring kan være udfordrende for os.
Vores hjerner er kodet til overlevelse, og vil altid være på vagt over for det vi ikke kender. Vi føler os trygge i det velkendte. Hjernen elsker gentagelser, så det er nærliggende, at gøre som vi plejer. Det føles behageligt, og vi vil henimod behag og væk fra ubehag.
Psykologen Lev Vygotsky* (1896–1934) har beskrevet, hvordan mennesker lærer og udvikler sig, og den mest kendte del af hans teori handler om den nærmeste udviklingszone.
Vygotsky beskriver tre læringszoner:
1. Det, jeg kan selv. Det er de opgaver eller færdigheder, jeg mestrer uden hjælp.
2. Nærmeste udviklingszone. Her ligger de opgaver, som jeg ikke kan klare alene endnu, men som jeg kan lære med støtte fra en anden. Fx en lærer, forælder, kollega eller en anden mere erfaren person. Det er i denne zone, at den største læring sker.
3. Det, jeg ikke kan endnu. Her er opgaverne for svære også med hjælp. Hvis udfordringen er for stor, bliver læringen begrænset, fordi de nødvendige forudsætninger ikke er der.
*) Kilde: Vygotsky’s Sociocultural Theory of Cognitive Development
Komfortzonen svarer nogenlunde til det, Vygotsky beskrev som det, vi allerede mestrer selv.
For at udvikle os skal vi bevæge os lige uden for komfortzonen og ind i den nærmeste udviklingszone.
Samtidig er det vigtigt, at vi ikke kommer for langt uden for komfortzonen.
Hvis udfordringen bliver for stor, havner vi i frustrationszonen, hvor der ikke sker læring eller den går i stå.
Det handler om at balancere på kanten af det, du kan
Der sker ingen forandring, hvis du ikke tør bevæge dig ud af din komfortzone.
Set gennem Vygotskys teori udvikler mennesker sig bedst, når de oplever tryghed og har et godt udgangspunkt, udfordres en smule ud over det, de allerede kan, får støtte fra en mere erfaren person undervejs, og gradvist bliver mere selvstændige, indtil det nye bliver en del af deres komfortzone.
Udvikling kan ses som en proces, hvor komfortzonen hele tiden udvides
Det, der i dag kræver hjælp, kan med øvelse og støtte blive noget, du senere kan klare på egen hånd. Derefter opstår en ny nærmeste udviklingszone med nye muligheder for læring.
Komfortzonen og frustrations- eller panikzonen er ikke begreber, som Vygotsky anvendte. De kan ses som en forenklet model til at illustrere Vygotskys idé om, at læring sker bedst, når udfordringerne er passende – hverken for lette eller for svære.
Vi udvikler os gennem en balance mellem tryghed, passende udfordringer, øvelse og støtte fra andre.
Forandring er mulig
Når du føler dig tryg nu og samtidig kan være med det, der er (lidt) svært, så er udvikling og forandring muligt.
Det er noget af det, der sker i terapi. Du strækker dig, og efterhånden kan du lidt mere i dag end du kunne for en uge eller en måned siden.
Udvikling er ikke lineær, men kan gå både frem og tilbage. Derfor er det at have omsorg for sig selv en god ressource at trække på, når du vil øve dig i en ny adfærd. Vi har brug for opmuntring for at lykkes, og du kan være den voksne og omsorgsfulde forælder for dig selv.
Hjernen elsker gentagelser og derfor er det i begyndelsen nemt at falde tilbage i en gammel vane. Når du venligt minder dig selv om, at du vil gøre noget andet end du plejer, bevidstgør du for dig selv, hvad du vælger at gøre i stedet for. Du hjælper hjernen til at stille ind på det du ønsker.
Sådan holder du fast
Find de ressourcer frem, som du kan bruge for at holde fast i din nye adfærd indtil det bliver en vane.
En ressource kan eksempelvis være en evne du har, det kan være en person, eller det kan være en overbevisning du har fx jeg kan godt! Det kan også være en god vane, som du har i forvejen, og som du kan bygge videre på.
Hvad har du taget med dig?
Fik du noget brugbart med dig? Jeg vil gerne invitere dig til at reflektere over, hvad du har opdaget – og hvordan du kan bruge det i dit liv.
Du er altid velkommen
Har du spørgsmål, er du nysgerrig på, hvad psykoterapi eller work-life coaching kan gøre for dig – eller vil du gerne have en gratis afklarende telefonsamtale? Du er velkommen til at ringe på 2838 9852 eller skrive til kontakt@camillehenningsen.dk
Ring på 2838 9852
Camille Henningsen
Certificeret psykoterapeut MPF, stresscoach, NLP Coach
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
Telefon 2838 9852
E-mail kontakt@camillehenningsen.dk
