
I stresscoaching fokuserer vi på, hvad du selv kan gøre
Stresscoaching er hjælp til selvhjælp, hvor du lærer at undgå alvorlig stress. Du får professionel støtte gennem hele forløbet og redskaber til at håndtere og forebygge stress i fremtiden.
Vi arbejder målrettet på at få stressen ud af din krop og på at forebygge fremtidig stress. Og vi gør det i dit tempo, hvor behandling er tilpasset dig og dine behov.
Når du bliver afstresset kropsligt og mentalt, er det gradvist med til at give dig mere energi og bedre balance. Vi undersøger sammen årsagerne til din stress, og vi arbejder blandt andet med værdier, tanker og adfærd.
Du kan genfinde balancen med stresscoaching
Efter forløbet ved du, hvad der har gjort dig stresset. Du er bevidst om, hvordan du mærker stress og er i stand til at håndtere og forebygge stress i fremtiden.
Det får du i et stresscoaching forløb:
- Du bliver afstresset og får mere energi og balance, så du kan blive dig selv igen.
- Du bliver bevidst om dine stresssymptomer.
- Du kender årsagerne til din stress.
- Du bliver bedre til at prioritere dig selv.
- Du får redskaber, så du kan håndtere og forebygge stress i fremtiden.

Faglig og professionel behandling
Mit navn er Camille Henningsen. Jeg er certificeret psykoterapeut, stresscoach og NLP Coach, og giver altid faglig behandling tilpasset dig og dine behov. Min tilgang er helhedsorienteret, anerkendende og med fokus på dine ressourcer.
Du er altid velkommen til at ringe til mig på 2838 9852, hvis du har spørgsmål – eller ønsker en gratis afklarende telefonsamtale.
Book afklarende samtalePraktisk
- Et forløb består af 7 samtaler og strækker sig over 10-12 uger.
- Samtale 1-4 foregår ugentligt, og de sidste samtaler er der typisk to til tre uger imellem.
- Samtaler kan foregå telefonisk, online eller i min klinik (Stubbekøbing eller København efter aftale).
- Bjarne Toftegårds bog “Mindre stress, mere overskud” indgår i forløbet og læses i overkommelige bidder.
Har du brug for hjælp til at håndtere stress?
Kontakt mig for en snak om, hvordan vi kan arbejde sammen. Der er flere måder, at arbejde med stress på, og jeg giver behandling, der er tilpasset den enkeltes behov.
Du er altid velkommen til at ringe eller sms’e til mig på 2838 9852, hvis du har spørgsmål, eller hvis du ønsker en gratis afklarende telefonsamtale.
Book gratis afklarende samtaleDet siger mine klienter
STRESSCOACHING
Trygt og konstruktivt forløb med konkrete værktøjer
“Det, der især har hjulpet mig, har været at kunne tale med en om tingene. Vi har vendt meget af det, der fyldte, og jeg har fået et konstruktivt modspil. Det har også haft en positiv indflydelse, at det har været et forløb af samtaler, og det har givet mig en tryghed at vide, at der kom en næste samtale, hvor vi kunne samle op.
Jeg kender mine mentale og kropslige stresssymptomer, og ser dem som signaler om, at der er noget, jeg skal tage mig af.
Og så har det været let at komme i gang med og simpelt at bruge helt konkrete værktøjer fra den arbejdsbog, som er en del af forløbet. “
Louise, 51 år
Lærer, Børne- og Undervisningssektoren
STRESSCOACHING
Jeg blev mødt i mit kaos
“Forløbet har givet mig redskaber til at forstå stress.
Jeg har lært at prioritere mit eget liv og sætte mig selv først – meget svært, men virkelig nødvendigt.
Jeg vil være mere opmærksom på min krop, stoppe op og mærke efter. Tingene skal tilpasses til mig og ikke omvendt.
Tak for at gribe mig i mit kaos og få mig til at tro på mig selv igen. Det vigtigste har været at have en at snakke med, der forstod det, jeg stod i.
Tak for dig.”
Bettina, 56 år
Assistent, Audio- og elektronikbranchen
Stresscoaching med videnskabelig evidens
Jeg stresscoacher efter koncept fra Forebyg Stress ApS. Det blev anvendt, da Beskæftigelsesministeriet og Psykiatri Hovedstaden i 2016 – 2020 gennemførte et stort forskningsprojekt, IBBIS.
Forskningsprojektet viste klar videnskabelig evidens, når man sammenlignede med den hjælp, der ellers blev tilbudt stresssygemeldte.
Der sås en signifikant forbedring af stress, udbrændthed, udmatning, angst symptomer, fysiske symptomer, social- og arbejdsrelateret funktionsevne og tilfredshed med behandlingen.
Bjarne Toftegård fra Forebyg Stress ApS har arbejdet med stresscoaching konceptet siden 2005. Hans erfaring er, at ca. 96% af de stressramte forbliver eller kommer tilbage i deres job med denne form for stresscoaching.
Kilde: Bjarne Toftegård: Praktisk stresscoaching
Årsager til stress
Op mod hver 3. dansker føler sig stresset – og det gælder især yngre kvinder. Det fremgår af undersøgelsen af danskernes sundhed i 2025-udgaven af Den Nationale Sundhedsprofil.
Der kan være mange årsager til den høje stress-score. Du kan få stress, hvis du hver dag giver køb på dine værdier. Hvis du oplever mobning og chikane. Hvis du føler dig bagud hele tiden. Hvis du oplever livsomstændigheder, som frustrerer og dræner dig.
Når du har fået stress på grund af en overbelastning, så er det vigtigt at understrege, at der ikke er noget galt med dig. Stress er et udtryk for, at du har været belastet for længe.
Om stress og symptomer på stress
Stress er naturligt, når vi oplever pres. Når vi afstresser jævnligt og får stressen ud af kroppen, holder vi stressniveauet nede. Det kan vi blandt andet gøre ved at være fysisk aktive.
Læs min blog om hvordan du får stress ud af kroppen.
Symptomer på stress kan se forskellige ud fra person til person, fordi vi reagerer forskelligt på pres og belastninger.
Har du brug for hjælp til at håndtere stress?
Kontakt mig for en snak om, hvordan vi kan arbejde sammen. Der er flere måder, at arbejde med stress på, og jeg giver behandling, der er tilpasset den enkeltes behov.
Du er altid velkommen til at ringe eller sms’e til mig på 2838 9852, hvis du har spørgsmål, eller hvis du ønsker en gratis afklarende telefonsamtale.
Book gratis afklarende samtaleOm stress og stresssymptomer
Stress er naturligt
Når vi er under pres kommer kroppen i alarmberedskab. Det forbereder os på at kunne kæmpe eller flygte. Det er akut stress og kan også kaldes hverdagsstress.
Vi overser tit vores hverdagsstress. Måske registrerer vi den uden at vi tager os af den. Måske vænner vi os til den. På den måde kan stress hobe sig op, og vi kommer gradvist mere og mere ud af balance.
Der er forskellige grader af stress fra hverdagsstress, over moderat og til alvorlig stress. Efter alvorlig stress er der risiko for udbrændthed.
For at kunne forebygge stress er det vigtigt, at du både handler proaktivt i forhold til stresssymptomer, og at du afstresser kroppen. Det gør du, når du er fysisk aktiv, slapper af mentalt og sover.
Læs min blog om hvordan du får stress ud af kroppen.
Symptomer på stress
De nævnte stresssymptomer er eksempler, så det kan være, at du mærker stress på andre måder.

Hverdagsstress
Vi oplever alle lidt hverdagsstress, og det er altid forbundet med en årsag.
Det kan være, når vi føler os pressede eller udfordrede, er kommet for sent ud ad døren eller er spændt på noget.
Når vi har hverdagsstress, så kan der være stresssymptomer som:
- Hjertebanken
- Rysten eller tics
- Sveder
- Tørhed i munden
- Sommerfugle i maven
- Tissetrang
- Anspændthed

Moderat stress
Når vi gennem længere tid har haft for meget hverdagsstress og ikke er blevet nok afstressede, så kommer vi i en form for overlevelsestilstand. Det er en advarsel.
Vi kan klare moderat stress i op til nogle uger, hvis vi ved at belastningen ender.
Når vi har moderat stress, så kan der være stresssymptomer som:
- Træthed
- Dårlig søvn
- Uro
- Tankemylder
- Irritabilitet
- Græder mere
- Indesluttet

Alvorlig stress
Efter moderat stress i for lang tid, så er der risiko for at blive alvorligt stresset. Det er en overbelastning, og her fungerer vi ikke længere, som vi plejer.
Alvorlig stress betyder, at vi må stoppe op og gøre noget anderledes.
Når vi har alvorlig stress, så kan der være stresssymptomer som:
- Svært ved at huske
- Fraværende
- Uforklarlige smerter
- Større forbrug af fx kaffe, alkohol, slik
- Aggressiv
- Mindre social
- Mave- og tarmproblemer
Kilde: Bjarne Toftegård: Mindre stress, mere overskud.
Har du brug for hjælp til at håndtere stress?
Kontakt mig for en snak om, hvordan vi kan arbejde sammen. Der er flere måder, at arbejde med stress på, og jeg giver behandling, der er tilpasset den enkeltes behov.
Du er altid velkommen til at ringe eller sms’e til mig på 2838 9852, hvis du har spørgsmål, eller hvis du ønsker en gratis afklarende telefonsamtale.
Book gratis afklarende samtaleTag en stresstest
Få med stresstesten fra Jobindex indsigt i dit stressniveau og inspiration til, hvordan du kan begynde at skabe mere balance i dit liv.
Gratis stresstestOfte stillede spørgsmål om stresscoaching
Med stresscoaching får du hjælp til selvhjælp og lærer at undgå alvorlig stress.
I stresscoaching indgår afstressning og stressforebyggelse. Der arbejdes målrettet på at få stressen ud af kroppen og på at forebygge fremtidig stress. Du kommer gennem et program, hvor du et skridt ad gangen bliver bedre til at tackle stress.
Stresscoaching er til mennesker, der ønsker at forebygge stress eller som er blevet alvorligt stressede på grund af en belastning.
Et stresscoaching forløb tager udgangspunkt i 7 samtaler. I forløbet kommer du igennem et program, som bliver tilpasset dig og dine behov. Mellem samtalerne arbejder du på opgaver, som vi følger op på fra gang til gang.
På den måde integrerer du løbende indsigter i dit eget tempo og begynder at handle balanceret proaktivt. Det skaber fremdrift et skridt ad gangen.
Det tager tid at komme ud af stress, fordi det handler om at ændre vaner og tankemønstre. Det er de mange små skridt, der får dig i mål og som skaber varige ændringer.
Det er derfor, at et stresscoaching forløb strækker sig over 10-12 uger.
Et typisk forløb i stresscoaching tager 10-12 uger.
Der er 7 samtaler i forløbet. De fordeles, så samtale 1-4 er ugentligt, og de sidste tre samtaler er der typisk to til tre uger imellem.
Vi tilpasser mødefrekvens i forhold til dig.

